Ditur slår fundament i Hasselager

Ditur slår rødder i Hasselager. I det nye flotte domicil er der lagt op til dynamiske kontorer, lounge miljøer, samt områder for leg og tanke-flow. Domicilet er i høj grad præget af nytænkning indenfor arbejdspladser og medarbejder sammenhold.

Projekt detaljer

Adresse
Elmegårdsvej 38, 8361 Hasselager

Installatør
ELCON A/S

Rådgiver
IBG Erhvervsbyg

Bygherre
Ditur A/S

Om Ditur

Ditur blev stiftet af Mikkel og Kasper Dissing. Virksomheden er måske mest kendt for deres deltagelse i TV-programmet Løvens hule. Her fik de en investering hjem fra Jesper Buch og Jacob Risgaard. Virksomheden har ramt en niche med internetsalg af ure i mellemklassen. Ditur er i rivende udvikling og opererer nu i hele Skandinavien. Det betyder også, at de voksede ud af deres gamle lokaler. For at have plads til de nye medarbejdere valgte de to tvillingebrødre, at bygge et nyt domicil på 5.000m2 i Hasselager. Domicilet kan roligt beskrives, som særdeles unikt.

Projektets udformning

Det har fra start været en nødvendighed at indtænke medarbejderne i de rum, der blev designet i byggeriet. Det skulle være moderne og samtidig skulle der være fokus på dynamikken i rummene. Det ses tydeligt, at kontorerne bærer præg af flotte materialer med god funktionalitet. Kontorerne er åbne og adskilles enkelte steder med reoler. Loungeområder og padlebaner, danner rammerne for en høj medarbejdertrivsel.

Opført som totalentreprise

IBG Erhvervsbyg har været totalentreprenør på projektet. De har i tæt samarbejde med GPP Arkitekter A/S og Niras A/S udviklet projektet. El-entreprisen blev foretaget af el:con. Selvom byggeriet blev opført i en tid med lang leveringstid på byggematerialer, lykkedes det IBG Erhvervsbyg, at leverer byggeriet efter tidsplan. Totalentreprisen var indgået direkte med bygherre Ditur.dk ApS.

Interiør designet

Når man træder ind i bygningen, ses det tydeligt, at der har været indretningsarkitekter på opgaven. Ambiente, Som ellers er mest kendt for at designe messestande, har stået for den komplette indretningsplan. Det er lykkedes, at få den røde tråd ført igennem hele byggeriet. Med flotte kontormøbler, loungeområder, det store samlingspunkt i kantinen og endda padlebaner.

Belysningsanlægget træder i karakter

Ligesom i mange andre steder i byggeriet skulle belysningen også træde ud fra det traditionelle. Lumega har i tæt samarbejde med Ambiente, el:con, og totalentreprenøren designet hele belysningsanlægget. Lumega fik stillet til opgave at sikre design og funktionalitet gik op i en højere enhed. Vi skulle med andre ord holde et fokus på belysningsarmaturer i flot designsprog, men samtidig skulle belysningsprojektet overholde belysningsstandarder. Det kan lyde simpelt, men det opleves ofte, at de belysningsarmaturer, hvor designet kommer i første række, kan de rent teknisk ikke opfylde de europæiske belysningsstandarder. Her var det Lumega’s opgave at designe belysningsanlægget, så det levede op til disse belysningsstandarder.,

Lysdesignet og belysningsarmaturer

Når bilen bliver parkeret på parkeringspladsen og retningen går mod indgangen til bygningen, ses belysningen tydeligt. Belysningen er ikke en standard belysning. Her er der tale om nøje udvalgt belysning, som skaber det moderne udtryk i synergi med indretningsdesignet. Indgangspartiet er udstyret med LED neon Flex til at markere en ubrudt streg i hele udhænget. Det er RGB og lysfarven kan ændres mellem mange forskellige farvenuancer. Ændringen af lysfarven går direkte ind i domicilet, hvor toiletterne har fået spartlet en aluminiumsprofil ind i væggen. Der ligger således en ubrudt lyslinje i væggen på hvert toilet, som danner grundlag for nuancevariation alt efter eventets karakter.

Indgangspartiet og andre særlige områder har desuden fået installeret den ikoniske NS41. De store lysene ringe er direkte i synergi med en urskive og blev derfor foruden skinnespots bindingspunktet for lysdesignet i indgangspartiet.

På kontorer har der været fokus på lineære armaturer. Her sidder de nedhængt i wire og er bestilt i en ubrudt linje, så der ingen mørke områder forekommer. NS50 blev valgt i en sort RAL farve, så de spillede godt sammen med møblerne. På alle gange og i særdeleshed mødelokaler, indgangsparti og kantine er der anvendt skinnespots. Disse skinnespots har forskellige spredningsvinkler, så det perfekte lysdesign, blev skabt.

Højlageret danner rammerne om flere tusinde forsendelser. Derfor var belysningen også vigtig i dette område. NS49 der er kendt for sin høje lumenpakke er nedhængt og levere meget lys, men med en lav UGR, så medarbejderne på især pluklageret færdes i et behageligt arbejdsmiljø.

Energikrisen spås på trapperne

Belysning udgør cirka 20% af det samlede energiforbrug i en ejendom, som kunne huse kontormiljøer. Hvis den rigtige LED belysning med høj energieffektivitet og intelligent lysstyring implementeres vil det samlede energiforbrug på belysningen i bygningen kunne reduceres til mellem 7 til 14%. Med de stigende strømpriser og den kommende energikrise der spås på trapperne, vil LED belysning med en høj energieffektivitet vinde større indpas end nogensinde før. Grundlaget for at implementere LED belysning med en intelligent lysstyring vil medvirke til et lavt energiforbrug på belysningen i ejendommen.

Ditur projektet er et godt eksempel på et meget lavt energiforbrug, men belysningen er med til at danne rammerne for den eksklusive branding i virksomheden. Således er der direkte tråd mellem energieffektivitet, belysningsstandarder, arbejdsmiljø, brandingværdi og mindre vedligeholdelse.

Komplet energieffektivt lysdesign af ejendomme

Med de seneste belysningskrav er belysning efterhånden blevet mere kompleks end nogensinde før. Det betyder også at specielt kontorer og steder, hvor arbejdspladserne kræver længere siddende arbejde, vil kræve belysningsspecialister, som forstår at opfylde kravene. Udover de belysningstekniske krav der skal overholdes i nybyggeri og i renoveringsopgaver, findes der nu en række andre forhold, der skal tages stilling til. Især energirammen og det energibesparende aspekt i forhold til de produkter, der anvendes i byggeriet, er en faktor, som skal tages med.

Lumega kan hjælpe med projektering

Er der tale om nybyggeri eller renoveringsopgaver, så vil Lumega kunne hjælpe med hele projekteringsfasen af et belysningsanlæg. Med den seneste produktoptimering har Lumega belysningsarmaturer med markedsledende energieffektivitet. Det vil sige, at vores belysningsarmaturer bruger mindre energi end størstedelen af de andre LED belysningsarmaturer, på markedet i dag. Vores team af lysdesignere og ingeniører, vil sørge for at den mest energieffektive løsning implementeres i jeres byggeri. Derudover har vi et team, som sikrer at jeres branding værdi fremtræder i belysningsanlægget. Designet af rummene, så vi projektets aflevering sidder i en fantastisk atmosfære. Godt for medarbejdere, ledelse og hæver wow-effekten hos kunder, som besøger ejendommen. Om du repræsenterer en totalentreprenør, elinstallatør, bygherre eller noget fjerde vil Lumega kunne hjælpe med et komplet projektforslag uden beregning.

 

Hør mere og få et tilbud

 

Hvis du er interesseret i at lære mere om Lumega og vores fordele, så udfyld kontaktformularen, og vores CEO Rune Søgaard Larsen vil kontakte dig.

 
Forrige
Forrige

Kampsportens hus

Næste
Næste

Kristiansand Kommune