Lumega

Om os

I en kælder i Hellerup år 2010 sidder en driftig herre ved navn Rune Søgaard Larsen med en brændende passion for LED-belysning. Han har på dette tidspunkt en uddannelse som elinstallatør og en videreuddannelse specialiseret i LED-teknologien bag sig. Rune har nok at se til i år 2010, for ikke nok med at han er i gang med at skrive den første danske bog om LED-belysning, så er han også ved at stifte den virksomhed, der i dag går under navnet Lumega.

Hos Lumega udvikler og dimensionerer vi innovative LED-baserede energibesparende lamper, og vi brænder for at møde den hurtigt voksende efterspørgsel på grønne løsninger i industri og erhverv.

Vores firmanavn skal både illustrere hvad vi laver samt vores ambitioner. Vi har derfor sat ordet ‘lumen’, der er betegnelsen for lysstrømmen ud af belysningsarmaturer, sammen med ordet ‘mega’, der illustrerer vores ambitioner - vi vil nemlig gerne være mega gode til at levere LED produkter af mega høj kvalitet! Vi håber, at navnet klinger godt i dine ører.

For altid at kunne levere en totalløsning til dit projekt har vi også tæt samarbejde med flere OEM-producenter, hvis produkter vil være at finde under vores Onestop portefølje.

Kvalitet i højsædet

Hos Lumega tilbyder vi produkter til indendørs og udendørs belysning. Vores innovative LED-produkter henvender sig til såvel byggesektoren som industrien. Alle vores produkter testes udførligt inden lancering af uvildige organisationer, hvor Dansk Teknologisk Institut blandt flere kan nævnes. Produkterne testes for at sikre, at de lever op til Lumega kvalitetskrav omhandlende lang levetid, høj energieffektivitet og god lyskvalitet.

Vores to dygtige lysdesignere er med til at simulere 3D-animerede designs i ekstra høj kvalitet. Dette giver et godt visuelt billede af, hvordan belysningen kommer til at fremstå, hvilket er en fordel for både arkitekten, rådgiveren og bygherren. Desuden giver simuleringen elektrikeren et fuldt overblik over belysningsanlæggets installation.

Netværk og ekspertise

Under sin uddannelse har Rune opbygget flere sunde forretningsrelationer til Lumega. Runes studier i USA og Kina, samt tilstedeværelse til alverdens branchemesser, har dannet grundlag for det stærke netværk, som Lumega til stadighed handler og samarbejder med.

Runes mangeårige og indgående beskæftigelse med LED teknologien betyder, at du hos Lumega altid kan få den professionelle vejledning, du har behov for. Netværk og ekspertise koges sammen til vores produktportefølje, hvor kun de seneste og absolut mest innovative komponenter sættes sammen og bliver til nogle af markedets mest effektive og æstetiske LED-armaturer.

Siden år 2010, hvor ordrerne blev behandlet fra kælderen i Hellerup, er der løbet meget vand under broen. Foruden de to førnævnte lysdesignere har Rune fået selskab af et stærkt team af kollegaer. Fra hovedsædet i Brøndby arbejder et team bestående af 12 mennesker dagligt på at holde Lumega kørende og at imødekomme den stigende efterspørgsel på energivenlig belysning i erhvervssektoren.


Lumega worldwide