Døgnrytmebelysning
Lyset kan have stor betydning for vores velvære og kan bruges som et værktøj til en sundere hverdag.
Kunstig belysning har længe været kendt for at levere en monoton lysfarve. Døgnrytmebelysning kan imidlertid levere flere forskellige farvenuancer og variere lysstyrken henover dagen. Med denne type belysning kan omgivelserne opleve et mærkbart bedre arbejdsmiljø og øget trivsel.
Belysningsløsninger
Armaturer med døgnrytmelys indeholder en LED plade programmeret med et lysforløb hvor farvetemperaturen (K) simulerer den naturlige farvetemperatur fra solen i løbet af et døgn. Farveforløbet løber fra de varme farvetemperature (1800K) og simulerer solopgang og flyder over til de lyse/blålige (6500) midt på dagen og slutter aftenen af med at gå tilbage til de varme farvetemperature (2000K) som solnedgang.
Døgnrytmelyset har vist sig at hjælpe personale af med søvnmangel, humørsvingninger samt hovedpine og hjulpet demente til en roligere adfærd, en bedre døgnrytme og mindre forvirring. Desuden har døgnrytmebelysning vist sig at hjælpe patienter til hurtigere restitution samt haft en positiv effekt på depression.
På ”Specialområde hjerneskade” i Region Midtjylland som tilbyder dagtilbud, døgntilbud og rehabiliteringsforløb for hjerneskadede benyttes bl.a. døgnrytmebelysning fra Lumega. Belysningen er i samspil med indretningen, med til at skabe en bedre atmosfære for beboerne.
Evidens af virkningen
På en konference i Norge offentliggjorde Mark Rea, en professor i arkitektur og kognitiv videnskab, et forsøg med Human Centric Lighting. Han fremhæver, at mennesker som bliver eksponeret for 254 lux gennem lodret belysning i mindst to timer, ideelt set om morgenen, vil undertrykke søvnhormonet Melatonin med 30%.
Flere andre anerkendte studier, som rækker tilbage til 2011 viser spændende positive resultater af patienter i sundhedssektoren og elever på skoler. Lumega har en række artikler og forskningsresultater, som kan belyses og gennemgås under konkrete installationer, så vi sammen finder de relevante til jeres projekt.
foto kilde Jennifer May
Projektering & dokumentation
Projektering af et professionelt døgnrytmebelysningsanlæg er kompliceret. Der skelnes mellem døgnrytmebelysning med justeringer af farvetemperaturen og de komplekse belysningsanlæg med f.eks. RGBWWA. Her sammensættes røde, grønne, blå, hvide, varm hvide og gullige LEDer, for at skabe den ultimative kontrol af spektral effektfordelingen og således en nær perfekt døgnrytmesimulering.
Levering af det komplette anlæg sker altid i samråd med rådgivende ingeniør eller lysdesigner på projektet. Hos Lumega arbejder vi efter de relevante standarder indenfor området.
DS/EN 12464-1 og CIE 026/E:2018.
Hør mere og book et møde
Hvis du er interesseret i at lære mere om døgnrytmebelysning og vores løsninger, så udfyld kontaktformularen, og vores CEO Rune Søgaard Larsen vil kontakte dig.