Hvorfor vælge DALI lysdæmp?

DALI (Digital Addressable Lighting Interface) er nok en af de bedst kendte systemer til lysdæmp og -styring. I dag findes DALI Type 8, som er en tilføjelse til den oprindelige DALI standard der bruges ofte. I dette indlæg fortæller vi om DALI generelt samt om den seneste Type 8 tilføjelse og forklarer hvorfor det er værd at kigge efter, næste gang du skal købe belysning.

DALI er et stabilt, fleksibelt og i den grad også fremtidssikret system, grundet dets opbygning. Systemet kræver nemlig kun ét kabel, hvori der føres et dobbeltrettet digitalt signal mellem styrepaneler, sensorer og belysningsarmaturer. Systemet kommunikerer således indbyrdes og undgår en centralt styrende enhed, hvilket fremmer både sikkerhed og pålidelighed. Styringen ligger derfor kort fortalt i komponenterne, frem for i én central enhed.

Den førnævnte fremtidssikring der ligger i DALI systemet skyldes, at man ikke behøver at ændre eller skifte kabler i lyssystemet, hvis man har 5 ledere i kablet og ønsker at ændre på lyskonstellationen i et givent rum. Ønsker man at forvandle et mødelokale til et rum med faste arbejdsstationer hvor lux-kravet er højere, kræver det med et DALI system kun en omprogrammering af systemets indstillinger.

DALI er grundlagt og udviklet af ’Digital Illumination Interface Alliance’ (DiiA), som er en samling af store internationale belysningsvirksomheder, der har det fælles mål at forøge markedet for lysstyring baseret på DALI teknologi.

DALI2 Type 8 (DALI2 DT8)

DALI Type 8 er en tilføjelse til den oprindelige DALI standard, som ikke kun styrer lysstyrke, men også giver dig mulighed for at styre den farvede belysning i dine LED armaturer, herunder RGB og farvetemperatur (blandt andet kendt under navnet ’Tunable white’).

På tidligere DALI systemer brugte man 2 drivere og 2 adresser til lysdæmp, én til den kolde farvetemperatur og én til den varme farvetemperatur. Farvetemperaturen var derfor styret af forholdet mellem de to drivers, således man skulle bruge 40% af den ene (kold farve) og 60% af den anden (varm farve) for at nå en bestemt kelvin.

Det var derfor uhyre svært at dagslysregulere på de tidligere DALI systemer, da det ville skævvride forholdet mellem de to farver, og ændre farvetemperaturen. Det var altså en vanskelig proces alene at ramme den rigtige farvetemperatur. På DALI type 8 har man to kanaler på én adresse, hvorfor at driverne selv regulerer farveforholdet mellem de to kanaler.

Efter sådan en teknisk forklaring, tænker du måske, hvad fordelene ved DALI Type 8 reelt er i praksis. For udover blot at give dig mulighed for at ’lege med lyset’ og skifte farven samt lysintensiteten på lyset i soveværelset til ’pornorød’, så har DALI type 8 en række mere seriøse fordele.

Farvestyring gennem DALI Type 8 er bl.a. til dig, der ønsker en virkelighedstro dagslysrytme i din kunstige indendørs belysning. Så fuldstændig ligesom lyset udenfor, kan lyset skifte i både farve og intensitet. Sådan en løsning er meget populær i hospitals- og sygehussektoren, hvor sengebundne patienter kan opleve følelsen af naturligt lys, uden at skulle uden for en dør.

DALI eller DMX: I hvilke projekter?

Der findes flere forskellige protokoller til at styre og dæmpe lys, bl.a. Bluetooth og Zigbee, som du kan læse mere om her, men vi vil have fokus på DALI og DMX, som vi ser er mere populære at anvende end andre varianter – hos vores kunder.

Hvorfor er det vigtigt at kende forskellen? For at vælge den passende protokol til dit projekt, skal du være bevidst om armaturernes muligheder.

Kort om DMX

DMX (Digital Multiplexing) ses ofte anvendt til belysning i teater, arkitektonisk og underholdningsbranchen. Det er en såkaldt streamingprotokol, hvor hver enkelt stream – også kendt som univers – kan bære op til 512 kanaler, som indeholder data. Armaturerne modtager data fra disse kanaler, som sendes ud til kontrolleren med en bestemt opdateringshastighed (f.eks. 33 for hvert sekund).

Det er vigtigt, at være opmærksomhed på, at protokollen ikke tildeler nogen specifik betydning til de forskellige kanaler, hvorfor kontrolenheden skal vide, hvad armaturerne forventer. Det vil sige at hvert armatur ”lytter” til et specifikt antal kanaler, der påbegynder med et bestemt kanalnummer (såkaldt adresse på armaturet). DMX er et centraliseret kontrolsystem, der modtager input fra alle sensorer, der er opkoblet, og sender data til alle armaturer. DMX transmitteres over afskærmet tvistet par-kabel, hvor alle involverede armaturer er forbundet i serie.

Vi vil give dig inspiration til, hvilke overvejelser der er gode at have i baghovedet, hvis valget står mellem DALI eller DMX i forskellige projekter:

Sportsarena / stadioner

Den rette sportsbelysning har en væsentlig rolle – både for spillere og tilskuer. Lavt hængende lys vil give dårligere betingelser for at sportsudøverne, derfor er belysning via høje master at foretrække. Det vil også afhænge af forskellige faktorer hvilken type lyskontrol, der er mest relevant. Nogle sportsarenaer vælger at have velstruktureret lysstyring, der består af DMX ved oplysning udenfor banen, og DALI kontrol på selve banen.

Vejnettet

Motorveje består af en lang vejstrækning, som kan være flere hundrede kilometer lange, og de kræver typisk konstant lys. Her vil det være relevant at anvende høje master med den korrekte justering af regelmæssige intervaller. I et projekt som dette vil DALI lysstyring være at foretrække, da systemet vil være med til at bevare mængden af lys og nem at kontrollere. Det er dog essentielt at yderligere styring inkluderes således at kommunikationen kan foregå med Wi-Fi. Med intelligent gadebelysning findes der mange forskellige typer.

Vælg det system der matcher dit behov

Visse funktioner som f.eks. dagslys, nødbelysning og flere sensorer og et yderst installatørvenligt system, er lettere at udføre ved hjælp af DALI. Hvis dynamiske effekter, synkronisering af specifikke fade-tider, vil DMX formentlig være et bedre valg. Uanset hvilket lyssystem du vælger, er det vigtigste, at kontrolsystemet matcher de funktioner, dit projekt har behov for.

Hvad kan vi tilbyde?

Hos Lumega har vi flere produkter med DALI Type 8, der giver dig mulighed for dagslysregulering. Hvad enten du er på udkig efter downlights, lineære armaturer eller paneler, så har vi et produkt til dig med DALI Type 8. Vores mest populære produkter fås alle med DALI DT8.

Vil du vide mere om DALI, eller vil du høre hvordan dagslysstyring kan integreres i dit næste projekt? Så kontakt os endelig til en uforpligtende snak her.

Forrige
Forrige

Guide: Alt du bør overveje i forbindelse med belysning til trapper

Næste
Næste

FAQ: LED-termer du bør kende til