Forkants og bagkantsstyring af LED lysdæmpning
Dæmpbare LED retrofit lyskilder og LED-baserede belysningsarmaturer har længe været anset som et problem, når lysdæmpning i form at forkants og bagkantsstyring er ønsket. Ofte er der dog ingen problemer med DALI og 1-10V. Der er to måder, hvorpå LED lys kan lysdæmpes, når det kommer til dæmpning af strømmen.
Den voldsomme stigning i salget af LED retrofit lyskilder skydes det store fald i priserne. Kvaliteten og udvalget af LED lamper er steget i de seneste år, men der er stadig nogle udfordringer på området, idet lysdæmpning af LED ikke altid er lige til. Det kan være svært at være sikker på, at en ny LED retrofit lampe kan udskiftes med en gammel glødelampe og stadig fungere med den gamle lysdæmper. Derfor er det vigtigt at undersøge specifikationerne på både den nye LED lampe og lysdæmperen.
Lysdæmpning er for mange en vigtig funktion i stuen og over spisebordet, og der er desuden mange, som ønsker at have mulighed for lysdæmpning på badeværelset. Ydermere kan lysdæmpning af LED lys ofte forlænge lampens levetid betydeligt.
Bagkantsstyring – elektronisk lysdæmper
Den bagkantstyrede lysdæmper kom på markedet en del senere end den forkantstyrede lysdæmper, men siden halogenpæren blev introduceret, har den bagkantstyrede lysdæmper været den mest populære.
Den bagkantstyrede lysdæmper kan klare elektronikkomponenter. Den har mange funktioner og kan dæmpe både lavspændings halogenlamper med elektronisk forkobling, LED retrofit lamper, energibesparende elpærer og andre lyskilder med elektronisk forkobling. Den bagkantstyrede lysdæmper er designet til en kapacitiv last og passer ikke perfekt med høj strømstyrke, men den vil dæmpe lyset uden irriterende lyde.
Forkantstyring – triac lysdæmper
Forkantstyring bruges normalt med glødelamper og kernetransformatorer, når man skal dæmpe halogenlamper. Forkantstyring skaber en hurtigt og stabil strøm i kredsløbet og stabiliserer desuden strømmen i kredsløbet direkte til lyskilden.
Den forkantstyrede lysdæmper er ikke så lydløs som den bagkantstyrede lysdæmper. Lyden afhænger dog af kvaliteten på lysdæmperen samt om minimumsbelastningen overskrides.
Den bedste lysdæmper af LED lys
Når man ønsker at finde den perfekte lysdæmper til LED er det nødvendigt at se på specifikationerne på både lyskilden og transformatoren samt lysdæmperen.
Den bagkantstyrede lysdæmper er dog den mest populære lysdæmper til LED lyskilder, men mange LED lamper er designet til brug i eksisterende installationer, hvorfor producenterne ofte producerer LED lamper, der kan bruges med en forkantstyret lysdæmper.
Så det korte svar, når det kommer til at finde den perfekte lysdæmper til LED retrofit lamper er, at de fleste LED lamper kan dæmpes med begge løsninger, men den bagkantstyrede lysdæmper kan klare en mere stabil dæmpning af LED lys sammenlignet med den forkantstyrede lysdæmper.