Vejbelysningsregler
Vejbelysning er afgørende for at sikre sikkerhed og synlighed for både bilister, cyklister og fodgængere. For at opnå optimale lysforhold er det vigtigt at overholde etablerede regler og standarder. I Europa har European Committee for Standardization (CEN) udviklet standarder under rammerne for EN (European Norm), der giver retningslinjer for vejbelysningsdesign. Det er afgørende at forstå disse standarder for at kunne designe effektive vejbelysningssystemer.
Den primære EN-standard, der regulerer vejbelysningsdesign, er EN 13201. Denne standard specificerer kravene til vejbelysningsdesign, herunder parametre som luminans, belysningsstyrke, ensartethed og blændingskontrol. Den kategoriserer veje i forskellige klasser baseret på deres funktion, trafikvolumen og hastighed og giver specifikke belysningskriterier for hver kategori. Generelt kan veje opdeles i følgende grundlæggende komponenter:
Veje: Hovedveje kræver ensartet belysning med tilstrækkelig lysstyrke for at sikre synlighed ved høje hastigheder. Belysningsarmaturer er typisk monteret på master langs vejsiden og giver ensartet belysning over hele vejen.
Cykelstier: Cykelstier kan kræve lavere belysningsniveauer sammenlignet med hovedveje, men har stadig behov for tilstrækkelig belysning til cyklisters sikkerhed. Belysningsarmaturer er ofte monteret i en lavere højde end lamper til vejbelysning.
Fortov: Fortov kræver ensartet belysning for at sikre fodgængersikkerhed og komfort. Belysningsarmaturer kan installeres i lavere højder eller integreres i arkitektoniske elementer for at give tilstrækkeligt lys uden at forårsage ubehag.
Kryds: Kryds kræver forbedret belysning for at forbedre synligheden og reducere risikoen for ulykker. Krydsningsbelysningen bør fokusere på at oplyse fodgængerovergange og vejvisningsskilte effektivt.
Tunnelbelysning: Belysning specielt designet til tunneler for at sikre synlighed og sikkerhed for førere, der skifter fra dagslys til svagt lys.
Blændingsvurdering (GR) er en af de vigtige indikatorer inden for vejbelysning. Den måler det ubehagelige blænding, der produceres af en belysningsinstallation. Høje niveauer af blænding kan reducere synligheden og forårsage ubehag for bilister, hvilket potentielt kan føre til sikkerhedsrisici. EN 13201 giver retningslinjer for at begrænse blænding og anbefaler specifikke maksimale GR-værdier for forskellige vejkategorier. For eksempel fastsætter denne standard strengere grænser for blænding på hovedveje med høj trafikvolumen og hastigheder sammenlignet med boligveje. Korreleret farvetemperatur (CCT) spiller en afgørende rolle i vejbelysning og påvirker synlighed, komfort og sikkerhed. Mens der ikke findes en størrelse, der passer til alle CCT for vejbelysning, er en almindelig anbefaling at bruge køligere farvetemperaturer (5000-6000K) til veje. Her er hvorfor:
Synlighed: Køligere CCT'er har tendens til at forbedre synligheden, især i svagt lys eller dårligt vejr. Det forbedrer kontrasten, hvilket gør det nemmere for førere at skelne objekter på vejen.
Farvegenkendelse: Køligere temperaturer giver bedre farvegenkendelse i trafikken, hvilket sikrer, at vejvisningsskilte, markeringer og signallys opfattes nøjagtigt af førere. Det kan således ikke altid ligestilles, at en varm farvetemperatur på 3000K har en bedre farvegengivelse i trafikken end f.eks. 5000K, selvom farvegengivelsen (CRI) er højere.
Psykologisk indvirkning: Højere CCT'er kan skabe en opfattelse af øget sikkerhed og årvågenhed blandt vejbrugere, hvilket bidrager til en følelse af sikkerhed under natkørsel. Det køligere lys registreres af mennesket som dagslys og giver mere energi.
Det er dog vigtigt at afbalancere fordelene ved køligere CCT'er med overvejelser som lysforurening og den potentielle indvirkning på dyrelivet. For eksempel har København i Danmark implementeret LED-gadebelysning med en CCT på 3000K og 4000K, hvilket opretholder en balance mellem synlighed og miljømæssige bekymringer. Belysningssystemet giver tilstrækkelig belysning for vejbrugere og minimerer samtidig skader på miljøet.
Våd vej er en af de vigtigste udfordringer for førere. Regnvand skaber reflekterende overflader, hvilket forårsager blænding fra modkørende forlygter og reducerer synligheden. Derudover kan vandfilmen på vejen sløre vognbanemarkeringer og andre væsentlige tegn for førere. Danmark er kendt for at have de mest strikse retningslinjer og har lovgivet indenfor våd vej. Her er to af de mest effektive løsninger til at forbedre synligheden under dårlige vejrforhold:
Forøg belysningsniveauerne på våde veje for at kompensere for reduceret synlighed forårsaget af regn, tåge eller dis ved at implementere dynamiske belysningskontrolsystemer. Disse systemer justerer belysningsniveauerne baseret på realtidsvejrforhold, trafikflow og vejulykker.
Brug korrekt udvalgte lampeoptikker til at minimere blænding fra våde overflader og fokusere lyset på vejmarkeringer og skiltning.
Afslutningsvis er det afgørende at overholde EN-standarder, vælge passende CCT'er og optiske strålevinkler samt forstå de unikke lysbehov for forskellige vejelementer essentielle aspekter af vejbelysningsdesign. Ved at følge disse retningslinjer kan designere skabe belysningsinstallationer, der prioriterer sikkerhed, synlighed og komfort for alle vejbrugere uden at forårsage stor skade på miljøet. I læringsmiljøet vil der senere i år være en artikel om Dark Sky regulativer tilgængelig. Denne artikel er meget aktuel i forbindelse med stisystemer, gadebelysning og andre områder, hvor der måtte forefindes lysforurening. Husk at tilmelde vores nyhedsbrev, så vil de nye posts ligge lige for hånden.