Belysning af indendørs sport

Belysningskravene til sportshaller varierer alt afhængig af hvilken aktivitet der er tale om. En jævn belysning i kombination med intelligente belysningssystemer er en god kombination for at imødekomme sportsgrenenes forskellige behov. Alt fra boldens størrelse, boldens hastighed, spillefladens størrelse, opdeling og boldens højde mm. bør imødekommes af belysningens styrke, farvetemperaturen, lysets spredning, armaturernes placering samt antal.

Belysning ved blandede sportsgrene

En sportshal som bruges til blandede sportsgrene, som eksempelvis håndbold, volleyball, basket etc. og har et aktivitetsareal på 40 x 20 meter, bør ved konkurrencer og kampe have 750 lx på gulvet for at sikre at der er lys nok på banen. Belysningsstyrken ved skolegymnastik eller træning i hallen, kan godt være lavere. For at kunne bedømme boldens højde, samt med- og modstandernes bevægelse, er det vigtigt at indtænke lodret belysning. Armaturernes placering er ligeledes vigtigt, både i forhold til lysets retning og for at undgå generel blænding. For at undgå blænding og derved opnå blændingsfrit lys, kan der med fordel eftermonteres gitre af høj kvalitet på armaturet, dette giver både et godt lys samtidig med at det reducerer blænding.

Zoner / ruminddelinger af sportshaller

Nogle sportshaller kan opdeles i forskellige rum / zoner alt efter aktiviteten eller sportsgrenen. Det er derfor vigtigt at overveje armaturernes placering samt at inddele armaturerne i zoner, så lysstyringen kan justeres både i forhold til de enkelte zoner samt som en helhed, når hele hallen er i brug. Det anbefales at benytte DALI-styring i sportshaller der har brug for særlig lysstyring. OBS på nedenstående punkter:

  • Armaturer i en sportshal skal kunne klare lidt af hvert, vær derfor sikker på at armaturet er solidt afskærmet.

  • For at spare energi kan bevægelsescensorer være en god ide, så belysningen først tænder når der er aktivitet i hallen. Bygges der en ny sportshal, kan indtænkning af dagslys være fordelagtigt -ligeledes for at spare på energien.

  • En RIP sensor anbefales for at reducere energiomkostningerne i sportshaller pga. det høje energiforbrug.

  • Skal hallen kunne opdeles, så husk at indtænke aramturenes placering ift. skillevæggene, så der er sikret den rette mængde belysning ved både en opdelt samt ikke opdelt sportshal.

Belysning af en tennishal

Der gælder lidt andre krav når en tennishal skal belyses. Udover at der normalvis skal være 500 lx på gulvet/banen, skal der ligeledes være samme belysningsmængde 2 meter udenfor sidelinjerne, samt 3 meter på baglinjen af hensyn til spillet. Blænding fra lyset er ligesom i alle andre sportshaller uhensigtsmæssig og bør undgås. I tennis rettes blikket meget opad, b.la. når der bliver servet. Tænk over armaturets placering ift. sporten for at opnå den bedste belysning. På grund af en tennisbolds størrelse, er der særdeles høje krav til lodret belysning, for at gøre det muligt at registrerer tennisboldens bevægelse. Derudover understøtter lodret belysning ligeledes med- og modspillers bevægelse og hjælper på registreringen af en omskiftelig baggrund.

OBS: Standarden for belysning af sportshaller kan forefindes i EN 12193:2007

Belysning af en ishockeyhal

Hockey er en hurtig sportsgren, hvilket har effekt på belysningskravene. En hurtig sportsgren kræver ekstra meget belysning for at både spillerne, dommeren og publikummet kan nå at opfatte hvad der sker på banen. Der er forskel på belysningskravene om der er tale om træning eller kamp og om der er tale om professionelle eller lavere serie kampe. Skal der laves belysning til træning og lave serier, så skal der være 600 lx på isen, er der tale om professionelle, hvor kampen bliver transmitteret i TV, så er kravet på 1000 lx på isen. Har man set en smule ishockey, så har man sikkert lagt mærket til de spotlights som følger spillerne i pauserne og skaber en flot showeffekt. Skal dette belysningsresultat opnås, så skal det indtænkes fra starten med særlige spot armaturer og lysstyring.

OBS: Standarden for belysningens jævnhed og blændtal kan forefindes i EN 12193:2007

Belysning af en squash- og paddel hal

Gulvet er ikke den eneste spilleflade der benyttes i Squash og paddel. I Squash og paddel spilles der både på gulvet og væggene, det er derfor vigtigt at tænke på belysningsstyrken samt jævnheden på både gulv og vægge når en bane belyses. Begge sportsgrene er hurtige spil med en lille bold i høj fart der kan komme fra mange højder – det er derfor vigtigt at have den lodrette belysning for øje når der skal planlægges og beregnes belysning for en squashhal og paddelhal. Lodret belysning understøtter sigtbarheden og en højere reaktionsevne, hvilket er vigtigt ved en så hurtig sportsgren som squash og paddel. For at undgå blænding kan armaturerne med fordel placeres omkring 1 meter ud fra sidevæggene.

OBS: Standarden for belysningens jævnhed og blændtal kan forefindes i EN 12193:2007

Boldtest er essentiel

I mange boldhaller kan bolde komme i kontakt med belysningsarmaturerne. Derfor skal de være ekstra modstandsdygtigt over for boldkast. De armaturer som Lumega anvender til sportshaller er testes iht. VDE 0710-13. Testen er bestået, når armaturet kan modstå 36 skud fra en håndbold med diameter 187 mm i tre forskellige retninger med 60 km/t, uden at dele går løs eller det påvirker IP-klassificeringen.

Lumegas anbefalinger

Den kraftigste belysningsløsning: Kraftig belysning kan være et fornuftigt valg, hvis belysningen skal understøtte en aktivitet eller sport, som er særlig afhængig af god belysning. Hvis du er på udkig efter et LED armatur, der kan give kraftig og intensiv belysning, kan du overveje vores model NS94, som er et nedhængt armatur, der er meget robust og energibesparende.

Den praktiske belysningsløsning: Det er nødvendigt at have generel belysning i sportshallen, som formår at oplyse et større areal. Hvis du ønsker en praktisk belysningsløsning, som fungerer som allround belysning i sportshallen, er vores model NS56 en oplagt mulighed. Denne model er særligt udviklet til at oplyse rum med en loftshøjde på op til 5 meter, og dette armatur har desuden en utrolig lang levetid på hele 60.000 timer.

Korteste tilbagebetalingstid: At vælge belysningssystem er også en økonomisk betragtning. Hvis du ønsker den LED løsning, som har den korteste tilbagebetalingstid, kan du med fordel installere retrofit LED røret NS20. Denne model er unik, idet LED røret kan benyttes i armaturer som allerede er installeret i loftet til lysstofrør. Så hvis der sidder armaturer i forvejen, kan vores NS20 bruges direkte i dette armatur.

Den arkitektoniske belysningsløsning: Belysning behøver ikke blot at være en praktisk foranstaltning – det kan også være et stiligt og arkitektonisk valg. Hvis du leder efter LED-belysning, som er stilistisk flot og designet til at udgøre en arkitektonisk del af interiøret, er et lineært LED system af aluminiumskinner et godt valg. Du kan med fordel overveje vores lineære system model B7. Dette er armaturer á 2 meter, som enten kan installeres som en ubrudt lyslinje fra den ene ende af rummet til den anden, eller som lyslinjer, der placeres forskellige steder i rummet.

Hvordan kan vi hjælpe dig?

I Lumega har vi fokus på kvaliteten ved lys og liv, og vi kan tilbyde dig LED produkter med den nyeste lysteknologi på markedet. I Lumega designer vi forskellige LED løsninger, der kan tilpasses ethvert miljø og skræddersys til enhver situation. Vi kan hjælpe dig med at designe en unik og optimal LED løsning til netop dine behov og ønsker. Kontakt os for at høre mere om de imponerende fordele ved LED og start din forbedring af belysningen med LED allerede i dag.

Forrige
Forrige

Udfasning af lysstofrør

Næste
Næste

Døgnrytmebelysning