Døgnrytmebelysning
Circadian rhythm
Døgnrytme er kroppens søvn og vågne cyklus igennem døgnets 24 timer.
Hvad er døgnrytme?
Døgnrytme er kroppens søvn og vågne cyklus igennem døgnets 24 timer. Den styres af hjernens produktion af søvnhormonet melatonin, som påvirkes af både dagslys samt elektrisk lys. Derfor er det vigtigt at kroppen eksponeres for lys og mørke på de rette tider af døgnet for at sikre at vores døgnrytme fungerer optimalt. Melatoninen er bl.a. med til at styre vores døgnrytme og påvirkes af den mængde lys som rammer øjets retina. Jo mere lys der rammer øjet, jo lavere er produktionen af melatonin og dermed føler vi os mindre søvnige. De korte blå bølgelængder har en større effekt på produktionen af melatonin end det varme lys med længere bølgelængder, hvilket derfor viser at melatonin er følsom over for lyskildens forskellige spektrale egenskaber.
Med viden om lysets påvirkning på kroppen og vores døgnrytme, er det tydeligt hvor vigtigt det er at have den optimale belysning i byggeriet. Da mange ikke eksponeres nok for dagslys, men derimod hovedsageligt elektrisk lys, forstyrres døgnrytmen er der blevet udviklet armaturer med døgnrytmelys
Hvad er døgnrytmebelysning?
Lyset kan have stor betydning for vores velvære og kan bruges som et værktøj i en sundhedsrelateret forbindelse. I konceptet helende arkitektur bruges arkitekturen og omgivelserne som en del af den helende proces i sundhedsrelaterede bygninger, som bl.a. påvirkes af belysningen. Sygehuse, plejecentre samt rehabiliteringscentre har personale med vagter døgnet rundt og patienter som ikke har mulighed for at komme ud og blive eksponeret for dagslys i løbet af dagen. Dette kan medføre forstyrrelser i døgnrytmen og hermed have en negativ effekt, både psykisk og fysisk. Derfor er flere institutioner begyndt at installere døgnrytmebelysning for at opretholde døgnrytmen hos patienter, borgere og personale.
Armaturer med døgnrytmelys indeholder en LED plade programmeret med et lysforløb hvor farvetemperaturen (K) simulerer den naturlige farvetemperatur fra solen i løbet af et døgn. Farveforløbet løber fra de varme farvetemperature (1800K) og simulerer solopgang og flyder over til de lyse/blålige (6500) midt på dagen og slutter aftenen af med at gå tilbage til de varme farvetemperature (2000K) som solnedgang.
Døgnrytmelyset har vist sig at hjælpe personale af med søvnmangel, humørsvingninger samt hovedpine og hjulpet demente til en roligere adfærd, en bedre døgnrytme og mindre forvirring. Desuden har døgnrytmebelysning vist sig at hjælpe patienter til hurtigere restitution samt haft en positiv effekt på depression.
På ”Specialområde hjerneskade” i Region Midtjylland som tilbyder dagtilbud, døgntilbud og rehabiliteringsforløb for hjerneskadede benyttes bl.a. døgnrytmebelysning fra Lumega. Belysningen er i samspil med indretningen, med til at skabe en bedre atmosfære for beboerne.
Hvad er Human Centric Lighting og hvordan kan du bruge det?
Human Centric Lighting henviser til, hvordan belysning kan bruges til at understøtte menneskets sundhed, velvære og ydeevne ved at kombinere visuelle, biologiske og følelsesmæssige fordele ved lys. Menneskekroppens døgnrytme, også kaldet ” circadian rhythm, er knyttet til den naturlige cyklus af lys og mørke, og informerer underbevidst kroppen til at regulere vores vågne- og søvnmønstre. Dermed kan lysdæmpning og ændring af farvetemperaturer gennem lyskilder som LED, være med til at efterligne passende niveauer af sollyset gennem hele dagen.
På en konference i Norge offentliggjorde Mark Rea, en professor i arkitektur og kognitiv videnskab, en måde hvorpå man kan begynde at installere Human Centric Lighting. Han fremhæver, at mennesker som bliver eksponeret for 254 lux gennem lodret belysning i mindst to timer, ideelt set om morgenen, vil undertrykke søvnhormonet Melatonin med 30%.
*Tabellen viser, hvordan du selv kan justere dette til forskellige armaturer, formater og farvetemperaturer. 1 betyder 254 vertikal lux målt med øjet.
Bæredygtighed og menneskers aktivitet
Det er vigtigt at pointere, at dette naturligvis kun er en lille del af, det der skal tages i betragtning ved en lysinstallation – det skal stadig være energieffektivt, flimmer fri og meget andet. Human Centric Lighting siges at berøre og påvirke menneskets døgnrytme og humør, styrke den visuelle aktivitet samt øge produktiviteten – samtidig med at en LED-løsning er energi-effektiv og bæredygtig.
Det er et område, der bliver forsket i konstant, og derfor er dette ikke en opskrift på, hvordan du skal gøre, men mere inspiration til, hvordan det kan gøres, hvis du gerne vil arbejde konceptet ind i LED. Nyere studier viser, at især fotofølsomme nethindeganglionceller (ipRGC), har vist sig at blive påvirket af lys – i den blålig skala – helt op til 10000K. Dette er især bemærkelsesværdigt, idet indhold af blåt lys undertrykker melatonin og tilskynder til produktion af dopamin, serotonin og cortisol, hvilket betyder, at større eksponering for det i løbet af dagen kan føre til, at vi mennesker er mere opmærksomme og produktive på arbejdspladsen.
Hvorfor bør dit barn undgå kontakt med blåt lys før sengetid?
Flere undersøgelser viser, at størstedelen af de børn, der bliver eksponeret for lys i en eller anden form i mere end 90 minutter før de skal sove, kan medføre en ringere søvnkvalitet. I dagtimerne har blåt lys vist sig at være super effektiv og kan faktisk øge opmærksomhed, reaktionsevne og forbedre humøret. Blåt lys op til 500 nanometer i lysspektret har den modsatte effekt om aftenen. Årsagen er, at lysets korte bølgelængde påvirker niveauerne af melatonin i hjernen, også kaldet “søvnhormonet”, som hjælper med at regulere søvn og døgnrytme. Når øjnene bliver eksponeret for blåt lys, dannes der mindre melatonin og det vil utvivlsomt reducere børns søvnkvalitet, som er en vigtig del af udviklingen.
Det er en skræmmende tendens, men som en professor fra Universitet i Connecticut fremhæver, så er det en bagside af medaljen ved, at vi lever i en hurtigt voksende digitaliseret verden. Han kalder det ”lys-forurening”, som i værste tilfælde kan medføre sundhedsproblemer og alvorlige sygdomme.
Hvad kan du selv gøre?
Undgå skærm tid 2 timer før sengetid
Kunstigt blåt lys, som er den type lys iPad og telefon bl.a. udsender, er den værste synder. Hvis dit barn undgår at blive eksponeret for denne belysning mindst 2 timer før sengetid, kan du undgå at forstyrre melatonin hormonet.
Lysdæmpende LED lys
Den bedste løsning er ikke at eksponere barnet for noget blåt lys inden sengetid. En anden mulighed er at bruge LED belysning med en lysdæmpende effekt. Selvom LED lys producerer en del lys i det blå spektrum, er det stadig bedre end alm. belysning. Du kan f.eks. vælge LED med en varmere farvetemperatur, som vil producere færre bølgelængder i det blå område og vil derfor være mere skånsomt. Det du især skal være opmærksom på er at købe pærer fra ca. 2.400-3.000 Kelvin
Lumega kan hjælpe
Hos Lumega har vi meget viden om dette emne og har implementeret meget belysning, som har øget trivslen hos både ældre og de helt unge på skolerne. Med den rigtige belysning og know-how kan belysningen ændre en helt organisation på et kontor, eleverne kan blive mere oplagte på skoler og sundhedssektoren kan få øget trivsel både for patienter og ansatte. Hvis du har et konkret projekt eller bare ønsker mere information, så skriv til os nedenfor.