Belysning i sundhedsektoren

Dette blogindlæg omhandler hvordan sundhedsvæsnet bl.a. kan sikre, at alle de medarbejdere, der løber ekstra stærkt som følge af Covid-19, har de bedste arbejdsforhold, når de skal hjælpe de syge og hvilke ting, du skal være opmærksomhed i forhold til belysning – ikke kun i en ekstraordinær situation som nu, også generelt.

At skabe de rigtige arbejdsforhold har stor betydning

Næppe noget andet segment kræver en så kompleks belysning, som vi ser i sundheds- og plejesektoren, da løsningen skal imødekomme behov for mange personer i forskellige situationer. Det er alt fra læger, sygeplejersker til plejepersonale, som har behov for de bedste lyssituationer for at kunne udføre deres arbejde. Det er også grunden til, at belysning er et essentielt element, desværre ser vi, at hospitaler overser vigtigheden af det rette hospitalslys. Det spiller en rolle, der kan få betydning for realisering af sundhedspleje, behandlingseffekt, rehabilitering af patienter og forholdet mellem læge og patient samt de forudsætninger medarbejderne arbejder under.

Hvordan kan lys hjælpe sundhedspersonalet?

Takket være omfattende forskning ved vi, hvordan LED-belysning kan påvirke humør og velvære. Det ultimative formål med belysning er, at forbedre kvaliteten af patienters ophold samt styrke medarbejdernes arbejdsforhold. Bruges lyset på den rigtige måde, kan det forbedre livskvaliteten på bl.a. plejecentre, hvor kunstigt lys kan kompenserer for utilstrækkeligt dagslys.

Belysningsstandarder på hospitaler handler i bund og grund om, at energieffektiviteten forbedres og garantere visuel nøjagtighed. Det er vigtigt at pointere, at lys niveau og farvetemperatur ikke vil være det samme i alle rum. Det afhænger ofte af, hvad det kræver lyset skal kunne og dets formål.

Nedenfor ser du eksempler på, hvilken standard lux-værdi og farvegengivelse nogle forskellige lokaler har på et sygehus. Det viser en tydelig tendens. At skabe og sammensætte den helt rigtige belysning på hospitaler for at opnå de bedste forudsætninger for sundhedspersonalet og patienter, kræver meget af den leverandør, du vælger. Vær yderst opmærksom på det, når sygehuset skal have opdateret den eksisterende belysning eller installation af et nyt lyssystem.

Vores samfund gennemgår i øjeblikket store demografiske ændringer. Vi bliver flere og flere på jorden, hvilket betyder, at antallet af personer som kræver pleje vil stige markant. Plejehjem og ældrecentre er altså nogle af de offentlige institutioner, som vil blive udfordret både på kvantitet og kvalitet.

Kvaliteten på plejehjemmene kan eksempelvis optimeres ved at skifte den eksisterende belysning ud med LED. Ud over de økonomiske og miljømæssige fordele forbundet med LED kan lysdioderne forbedre de ældres livskvalitet. Synet svækkes med alderen, ligesom opfattelsen af dybde og farve forringes, hvorfor der i høj grad er brug for korrekt og sund lyssætning på landets plejehjem og ældrecentre.

Det er videnskabeligt bevist, at lys har en biologisk effekt på os mennesker. Vores døgnrytme kan forstyrres af kunstigt lys, hvilket kan påvirke vores helbred og velvære negativt. Det er her, LED kommer ind i billedet.

LED adskiller sig fra traditionelle lyskilder ved at kunne justere farvetemperaturen i et lokale. En af mulighederne kaldes døgnrytmebelysning (circadian lighting), der kan beskrives som dynamisk lysregulering i forhold til døgnets rytme. Om morgenen og om aftenen vil lysdioderne lyse med en varmere farvetemperatur end om eftermiddagen, hvor solen står højt på himlen. Så i stedet for at udsætte beboerne for et monotont, ensformigt lys hele dagen vil farvetemperaturen på hele plejehjemmet automatisk justeres i løbet af dagen.

Foruden denne dynamiske lysregulering vil både beboere og ansatte også være i stand til manuelt at justere farvetemperaturen efter behov. Sidder de ældre eksempelvis og slapper af på værelset, er der behov for et varmere lys, end hvis de spiser eller læser en bog.

En LED-belysningsløsning er derfor optimal for plejehjem og ældrecentre. Nedenstående oversigt har til hensigt at belyse fordelene ved LED-belysning for henholdsvis beboere, ansatte og for selve plejehjemmene.

Beboere:
Undersøgelser viser, at de ældre bliver mere aktive og i højere grad opholder sig i fællesarealerne, når disse er udstyret med circadian lighting. Derudover forbedrer denne belysning beboernes søvnmønstre og spisevaner, hvilket alt sammen er med til at forbedre livskvaliteten hos de ældre. De ældre får herved en nemmere og bedre hverdag, hvor den automatiske lysregulering bidrager til at opretholde en sund døgnrytme.

Ansatte:
Det påvirker ligeledes de ansatte, som får bedre arbejdsbetingelser ved hjælp af dynamisk lysregulering. Først og fremmest sikres de ansatte en sund døgnrytme på samme måde som de ældre. Derudover sover de ældre bedre om natten, hvilket reducerer behovet for pleje på dette tidspunkt af døgnet. Circadian lighting kan altså lette på mange af de udfordringer, som de ansatte møder i løbet af en arbejdsdag.

Plejehjem og ældrecentre:
I takt med at de ansattes arbejdsbyrde reduceres, kan plejehjemmene vælge at reducere antallet af medarbejdere. Derudover er LED-belysning mere energieffektiv sammenlignet med traditionelle lyskilder, og så er der næsten ingen vedligeholdelse forbundet med lysdioderne grundet deres lange levetid. De økonomiske fordele gør derfor, at investeringen i LED-belysning hurtigt er tjent hjem. Alt i alt vil ældrecentrene med LED kunne tilbyde sine beboere de mest optimale forhold.

I Danmark beskæftiger den offentlige sektor et stort antal mennesker bl.a. i diverse kontorstillinger, og der er således mange bygninger, som anvendes til at huse f.eks. styrelser eller kommuner. Nedenfor ses en oversigt over, hvordan kommunen kan have gavn af den rigtige belysning til at drive og udvikle de forskellige institutioner og kontorbygninger:

Uddannelsesinstitutioner:
I diverse forsøg er man kommet frem til at belysningen spiller en vigtig rolle, når børn skal lære. Med LED er der utallige muligheder for at tilpasse lyset, så det passer til tavleundervisning eller gruppearbejde, således at børnene får mest muligt ud af skoledagen.

Sundhedsinstitutioner:
Det er bevist, at LED belysning giver større velvære for mennesker og dyr. Derfor er det smart at anvende LED til at oplyse hospitaler for at øge de syges livskvalitet.

Plejeinstitutioner:
På samme måde som ved sundhedsinstitutioner, kan LED med fordel anvendes til at forbedre ældre borgeres livskvalitet – og glæde i hverdagen.

Kontorbygninger:
LED belysning kan formindske træthed og øge arbejdseffektiviteten på f.eks. kommuner, hvorved produktiviteten kan øges på kontorer, der anvender denne form for belysning.

Forrige
Forrige

Døgnrytmebelysning

Næste
Næste

5 måder at oplyse et rum med lavt til loftet