Overvågningskameraer – 7 tips til den rette belysning
Vi ser ofte, at utydelige videooptagelser ofte er et resultat af dårlig eller forkert belysning. Vi vil i dette blogindlæg give dig 7 tips til, hvordan du kan få problemet fikset eller hvilke ting, der er gode at have med i baghovedet, når du skal installere eller opsætte overvågningskameraer.
1. Billedkvalitet
Hvis du vil opnå klare billeder, kræver det meget lys for at lyse området tydeligt op. Belysning er i bund og grund baseret på, det vi kalder den omvendte firkantsregel: Når du fordobler afstand til et bestemt motiv, har du brug for 4 x det oprindelige lys.
2. Tænk vertikal belysning
De fleste designer belysning til overvågningskameraer med vertikal belysning. Vælger du horisontal belysning opstår der f.eks. mørke skygger, som gør det svært at genkende mennesker og ansigter klart. Du kan overveje, at montere ekstra armaturer i ansigtshøjde – typisk omkring 1,6 meter.
3. Montering
Armaturer skal monteres bag kameraet og pege omtrent i samme retning. Derudover bør du bruge lys til at skabe en jævn belysning i kameraets synsfelt, så du undgår at billeder består af mørke eller utydelige områder. Hvis du vælger at købe kameraer med indbygget belysning, som typisk er monteret omkring linsen, bør du undgå de billige udgaver.
4. Få styr på placering af kamera og lys
En fejl vi ofte ser er, at kameraet vender imod solens retning eller mod et oplyst butiksvindue eller gadelygte. Gør du dette, risikerer du at få billeder, hvor motivet er for mørkt til at skelne de forskellige detaljer. Du skal derfor tænke nøje på placering og antallet af kameraer, når du gerne vil opnå god belysning.
5. Den rette farvegengivelse
Det anbefales, at du skal gå efter en farvegengivelse på minimum 80. Ydermere rådgiver mange CCTV-producenter at anvende kølige farvetemperaturer på typisk 5000K.
6. Mål lyset på motivet
Vi snakker ofte om lys niveauer, men i dette tilfælde er du nødt til at måle det lys, der rent faktisk rammer motivets ansigt. Du bør sigte efter at nå 30 LUX fra gulvniveau, når der måles i en lodret vinkel. Det kan måske være svært at opnå i praksis, men 20-30 LUX vil være acceptabelt afhængigt af omstændighederne.
7. Flimmer og slørede billeder ved bevægelse
Der er mange forskellige typer af kameraer, så sørg for, at være opmærksom på de udfordringer, der forbundet med hver enkelt. Nogle kameraer indikerer måske, at de fungerer under dårlige lysforhold, men kun producere monokrome optagelser, men vil du gerne ”fange” en bil eller person, der er bevægelse, er det usandsynligt, at du får et klart billede.