Beregning af horisontal og vertikal lux

Hvad sker der, hvis du ikke beregner horisontal og vertikal lux inden installation?

Hvad er horisontal og vertikal lux, og hvad bruges det til? Vi vil afdække nogle af de spørgsmål i ugens blogindlæg. Vores fokus er stadionbelysning, når vi snakker større klubber, hvis kampe bliver vist på TV. Beregning af disse værdier, er yderst relevante, for at undgå f.eks. skygger som generer både spillere og publikum.

Den eneste måde du kan være sikker på et passende niveau af lys i designet er, at måle de forskellige værdier inden installation. Det bliver udregnet i lux, og fortæller dig, hvor meget lys der rammer en given overflade.

Typisk vil der være to typer af lux-værdier, du skal beregne ved sportsbelysning, som vi vil gennemgå her:

Horisontal definition
Det måles på en vandret placeret hypotetisk overflade.

Vertikal definition
Måles på en vertikal placeret hypotetisk overflade.

Den store forskel mellem horisontal og vertikal belysning er specificering af placering og orientering af overfladen. Derudover kan beregning af vertikal lux-værdi have forskellige retninger, herunder lodret mod kamera og publikum.

Hvorfor skal horisontal og vertikal lux beregnes?

Beregning af disse værdier er vigtige at tage højde for ved installation af en ny belysningsløsning for nogle typer af stadioner, fordi det oplyste område forskellige steder på banen, skal oplyses synligt for tilskuere, tv-seere, kameraer og spillere. Typisk vil enhver person, udstyr, bold eller lignende, skabe en skygge og kan påvirke spillernes evne til at spille. Måling af både vertikalt og horisontalt lys hjælper med at udjævne lyset, og skabe en mere ensartet lysstyrke samt minimere skygger.

Er det relevant for al sportsbelysning?

Man siger, at vertikal belysning normalt kun er påkrævet, når det drejer sig om profilerede stadion belysningsinstallationer, hvor kampene bliver sendt i TV i HD- eller 4K kameraer. I lavere ligaer anvender man som regel ikke vertikal belysning, fordi disse kampe ikke vises i TV regelmæssigt. Det vil være noget, der øger projektets belysningsomkostninger. Du er dog nødt til at tage det med i din betragtning, hvis vi snakker om stadionbelysning på et højere niveau.

Forrige
Forrige

IoT og PoE: Smart styring af belysning

Næste
Næste

Overvågningskameraer – 7 tips til den rette belysning