Ombygning af Belysningsarmaturer

Udskiftning af gamle lyskilder i belysningsarmaturer med moderne LED-retrofit-LED sæt er en effektiv genvej til at forbedre energieffektiviteten, lyskvaliteten, holde en bæredygtig profil samt reducere vedligeholdelsesomkostningerne. Her er de nødvendige reguleringer og vejledninger, du skal følge for at sikre en sikker og lovlig ombygning.

Sikkerhed ved ombygning af belysningsarmaturer

Producenten af et Retrofit LED sæt skal specificere, hvilke armaturer sættet kan anvendes til. Producenten har ansvaret for, at de udpegede armaturer forbliver sikre efter ombygningen. Dette indebærer, at de ombyggede armaturer skal opfylde kravene i Lavspændingsdirektivet og EMC-direktivet.

Normalt vil disse krav være beskrevet i de gældende harmoniserede standarder under de betingelser, producenten har angivet. Det er ikke kun retrofit-sættet, der skal overholde kravene; hele det ombyggede belysningsarmatur skal leve op til standarderne.

Klar vejledning

Producenten af retrofit-sættet skal levere en detaljeret instruktionsvejledning, der beskriver, hvordan ombygningen skal udføres. Dette omfatter specifikationer om de medfølgende dele, ledertværsnit hvis kabling frem til retrofit-sættet ikke er inkluderet fra producenten, mærkeplade med information om mærkespænding, forbrug og eventuelle temperaturgrænser for de interne forbindelser.

Vejledningen bør indeholde:

  • Information om montering af komponenter.

  • Vejledning til eventuelle boreopgaver eller fysiske ændringer.

  • Information om ledningsføring, især hvis dette påvirker temperaturforhold eller isolationsafstande.

  • Oplysninger om tilslutning til den elektriske installation.

Retrofit-sættet skal være mærket med producentens navn, type, salgsdato og andre nødvendige specifikationer i overensstemmelse med EU-overensstemmelseserklæringen.

Korrekt udførelse af ombygningen

Ombygningen skal udføres fagligt korrekt og i overensstemmelse med producentens instruktionsvejledning. Hvis en installationsejer eller bruger får arbejdet udført, er personen, der udfører ombygningen, ikke betragtet som producent.

Ejer eller bruger som producent

Installationsejeren eller brugeren betragtes som producent af det ombyggede armatur, da de har igangsat opgaven. Armaturet bliver først omfattet af markedsføringsdelen af EMC- og lavspændingsdirektiverne, når det bliver markedsført.

Ifølge EMC-direktivet, lavspændingsdirektivet og EU-Kommissionens Blue Guide, bliver et produkt markedsført, når det eksempelvis sælges eller gives væk. Installationsejeren eller brugeren bliver således producent ved markedsføring af produktet.

Hvis produktet destrueres, er der ingen producent i henhold til EMC-direktivet og lavspændingsdirektivet. Ejeren af installationen er dog ansvarlig for sikkerheden af installationen og de tilsluttede produkter i henhold til elsikkerhedslovens § 10.

Overdragelse af ansvar efter ombygning af belysningsarmatur

Som bruger af en bygning eller gadebelysning vil belysning og andre elektriske installationer falde under elsikkerhedslovens § 10, hvilket indbefatter ansvaret påhviler dig som bruger af de elektriske installationer. Dette syn ændres ikke ved ombygningen, men af hensyn til elinstallatør og producenten af retrofit LED sættet har vi hos Lumega besluttet at udarbejde en Overenstemmelseserklæring for at beskytte brugeren.

Denne erklæring udarbejdes i forbindelse med D&V og vedlægges Dialux beregning samt vores 3. parts uvildige lysmålinger for Retrofit LED sættet. Den samlede dokumentation dokumentere ikke alene høj kvalitet, men vil også beskytte dig som bruger eller elinstallatør.

Yderligere krav ved ombygning

CE-mærkning

Ombygning af armaturer uden markedsføring medfører ikke nødvendigvis krav om CE-mærkning. Det ombyggede armatur kan dog være underlagt andre CE-mærkningsdirektiver, såsom RoHS-direktivet. Hos Lumega er vores Retrofit LED sæt CE-mærket.

Bygningsreglementet

Bygningsreglementet stiller krav til elektrisk belysning. Det er bygningsejerens eller brugerens ansvar at sikre, at bygningen har passende belysning. Lumega sørger for dokumentation i form af lysberegninger, energibesparelses kalkulationer samt elteknisk backup.

Eksempler på vores AI retrofit kit

Lumega har udviklet en unik AI model, hvor vi kan skabe en LED indsats, som passer perfekt i det ældre belysningsarmatur. Vi kan som den eneste på markedet tilbyde denne unikke løsning med levering indenfor 2 uger. Vores LED indsatser er uden sammenligning de mest energieffektive på verdensmarkedet og levere typisk mellem 140 - 175 lm/W alt efter typen. Derudover kan der tilbydes løsninger med smart lighting. Således kan den ældre belysningsinstallation ledes over til en topmoderne belysningsinstallation med 70 % mindre energiforbrug, ændring af farvetemperatur fra varm til kold (est. 19 % øget arbejdseffektivitet og velvære hos medarbejdere) samt indregulering af den kunstige belysning i forhold til dagslysindfald (lovpligtigt).

Læs mere om vores professionelle AI retrofit kit og se et ektuelt eksempel herunder.

Konklusion

I takt med flere og flere lysstofrør forsvinder fra hylderne i Europa vil alternativer som LED belysning bane vejen. De gængse LED rør og LED kompakte lysstofrør ses ligedannet med ovenstående, såfremt det ældre belysningsarmatur ombygges. Sådanne løsninger kan til nogle områder være tilstrækkelig, men i de fleste større belysningsinstallationer vil et moderne Retrofit LED sæt være mere energieffektivt, byde på længere levetid og lyskvaliteten vil forbedres. Ligemeget hvilken løsning der vælges, anbefaler Lumega en dybdegående analyse af det eksisterende belysningsarmatur.

Dernæst foregår projekteringen, som sikrer brugeren mod lysniveauet overholder Dansk og Europæisk lovgivning og så har vi sikkerheden. Ved at følge disse retningslinjer og regler vil en sikker og lovlig udskiftning af gamle belysningsarmaturer med nye LED-retrofit-sæt blive en bæredygtig og driftsikker metode til store el- og CO besparelser.

Kilder:

Bygningsreglementet

Lavspændingsdirektivet

EMC Direktivet

Sikkerhedsstyrelsen

Forrige
Forrige

Funktionsafprøvning af belysning

Næste
Næste

Overspændingsbeskyttelse for gadebelysning